Grunden til, at du kan opleve behov for et terapeutisk forløb eller samtaleterapi, kan være mange. Nogle af de områder jeg yder støtte til er:
Samt de problematikker nævnt under fanerne herunder.
Formålet med samtaleterapi er, at du oplever en større kendskab til dig selv og dine egne mønstre således at du kan vælge nye måder at handle på. Dette gøres gennem samtale om dine oplevelser og reflektioner sammen over din situation. På den måde kan du blive mere bevidst om dine handlinger og de valg du træffer. Der kan desuden opstå en større forståelse for de følelser/reaktioner der opstår således at du bliver mere tålmodig overfor dem og at de dermed bliver lettere for dig at leve med som et vilkår. Et vilkår som med tiden måske ændre sig.
Sorg er et menneskeligt grundvilkår og det er uundgåeligt, at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at miste og føle sorg.
Sorg er som udgangspunkt en naturlig reaktion på at miste. Du kan miste en person, du har en tæt relation til. Du kan f.eks også miste et kært kæledyr, et job, helbredet, skilsmisse (det kan sagtens udløse sorg at blive skilt), et barn og mm. Du kan have mistet for nyligt og mange år siden og til stadighed have den sorg liggende uforløst i sig.
Sorgreaktioner kan komme til udtryk ved, at du føler sig trist, opgivende, oplever vrede og angst. Man sørger ofte i to spor, hvor man veksler imellem at søge tilbage til og mindes den/det man har mistet og det andet spor, hvor man forsøger at undgå minderne. Det er altså helt normalt, at man som en del af sorgbearbejdelsen veksler mellem at konfrontere og undgå det der er svært.
Tryk her for kontakt og booking af samtale
Sorgprocessen
Sorgprocesser er individuelle og der findes ikke nogen rigtig måde at sørge på.
Fælles for hver og en, er at vi i sorgen er sårbare og kan have brug for hjælp til at finde fodfæste. Man kan have forskellige behov, alt efter, hvor man er i processen. Det er meget almindeligt, at man i den første tid efter tabet, kan føle sig helt lammet og have vanskeligt ved at forstå, hvad der er sket.
Efter nogen tid begynder virkeligheden at trænge sig på, og man begynder at forstå, hvad der er sket og hvilken betydning det har for ens liv og hverdag. Mange føler her tristhed, angst og vrede, det kan være svært at se, hvordan livet skal gå videre.
De reaktioner man har i denne fase, kan være meget voldsomme og mange kan have behov for at tale med andre om det, da savnet og følelserne kan være svære at tackle alene.
Når der er gået lidt længere tid, begynder man i perioder at kunne rette noget af opmærksomheden ud mod verden og lægge tabet til side for en stund. Måske bliver man lidt mere social igen og kommer i gang med aktiviteter som man før var glad for at lave.
Med tiden kan man se mere og mere fremad og planlægge, hvordan livet skal gå videre. Man kan tænke på den/det man har mistet uden at blive helt overvældet af triste følelser.
Det er meget sjældent at sorgprocessen ender her. Sorg er en livslang følgesvend, som man i perioder vender tilbage til og mærker fortvivlelsen fylde enormt igen. Det er helt almindeligt.
Den komplicerede sorg
Nogle mennesker har særligt svært ved at tilpasse sig det tab, de har mødt. Det kan føre til en række fysiske og psykiske sorgreaktioner. Der er tale om sorgreaktioner, der er vedvarende og intense i en sådan grad, at det påvirker hverdagen i meget lang tid. Det er behandlingskrævende.
Tryk her for kontakt og booking af samtale
Det kan være svært at skelne mellem sorg og depression, fordi begge dele er præget af nedtrykthed og uoverskuelighed.
Man kan sige, at sorg er en reaktion på noget udefrakommende, hvor en depression er mere kendetegnet ved negative følelser rettet mod èn selv. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor længe man oplever tegn på depression, så man kan blive behandlet for det. Det samme gælder i øvrigt angst.
Det er anerkendt at det letter at dele sin sorg med andre- være åben og fortælle om sine følelser.
Det er en tung byrde at bære sorg alene. Selvom du ikke føler, at andre vil kunne forstå, hvordan du har det, så prøv alligevel at del og sæt ord på din sorg. Især når det er svært. Find en som lytter og støtter dig i at bearbejde din sorg. Det kan være et nærtstående familiemedlem, en god ven, eller mig.
Du er velkommen hos mig.
Før eller siden i livet oplever vi at komme i en livskrise. Krise betyder forandring eller vendepunkt. Livskrisen kan opstå i alle aldre og faser af livet.
Du kan opleve livskrise når; projekter mislykkedes, når du bliver forældre, når livet midlertidigt ikke giver mening for dig (måske knirker parforholdet), ved store forandringer ( overgang fra arbejdsliv til pensionist tilværelse) eller du måske ikke er helt der, hvor du gerne vil være i livet (midtvejskrise: har jeg nået mine mål?). En livskrise kan f.eks udløses af skilsmisse, dødsfald, fyring, men behøver ikke nødvendigvis at skyldes ydere forandring.
Det er individuelt, hvorledes vi reagerer i en livskrise – uanset om vi i forvejen er psykisk sårbare eller om krisen har udløst psykiske problemer og svære følelser.
Vi vælger ikke selv livskriser fra eller til. De er en naturlig del af livet, som går op og ned og som hvis håndteret rigtigt kan føre til at vi bliver stærkere som menneske og vi får mulighed for personlig vækst. Livskrise er eksistentiel.
Tryk her for kontakt og booking af samtale
Symptomer på livskrise:
En livskrise kan være længe undervejs. Den kan vise sig med forskellige symptomer f.eks en tiltagende og nagende utilfredshed med livet. Måske du har en følelse af, at livet glider forbi dig uden at du rigtigt selv er til stede. Måske du oplever en tomhedsfølelse og følelsen af meningsløshed. Livskrisen kan være den grå vinter, der aldrig stopper og som får dig til at føle dig grå indvendig.
Belastningsreaktion er betegnelsen for en stresstilstand. Betegnelsen bruges typisk af behandlersystemet; din læge, psykolog, sundhedsforsikring, til at beskrive en psykisk reaktion på en usædvanlig belastende/stressende begivenhed eller periode i dit liv. Det kan være belastninger fra din barndom og opvækst, der giver dig symptomer i dag.
Stressbegrebet er meget bredt- dækker over lige fra kortvarig sund stressreaktion til de uhensigtsmæssige kroniske stresstilstande og hele vejen til udbrændthed.
Stress er på den måde ikke en formel diagnose, det er belastningsreaktion derimod.
Belastningsreaktion kan opstå som følge af private eller arbejds-/skolemæssige forhold som mobning, chikane, afskedigelse, skilsmisse, økonomiske problemer, sygdom i familien, konflikter i hjemmet osv.
Du er velkommen til at kontakte mig, ved spørgsmål.
Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom, men kroppens alarmsystem, der reagerer på en overbelastning. Stress kan ramme alle og er ikke din egen skyld. Symptomerne kan føles overvældende i kroppen fordi det et er en overlevelsesmekanisme, en naturlig reaktion, der går i gang, hvis vi bliver udsat for trusler og fare. Kroppen forbereder sig bogstaveligt talt på flugt, kamp eller på at spille død. Fordi det er et urinstinkt, der historisk har haft til formål at holde os i live, så kender vores hjerne ikke forskel på fysisk og psykisk stress og derfor reagerer den på samme måde ved farer vi mødte i fortiden (f.eks. en slange) og ”nutidsfarer” (f.eks sidste minuts afhentning af barn i daginstitution, ubetalte regninger eller ALT for mange gøremål.
Stress skyldes ikke:
Tryk her for kontakt og booking af samtale
Hvem får stress?
Stress kan ramme alle og det er en misforståelse, at stress kun udløses af for stor arbejdsbyrde. Undersøgelser viser, at forekomsten af stress er dobbelt så stor hos arbejdsledige og førtidspensionister end folk i arbejde.
Når man udvikler en stress reaktion er det ofte på baggrund af mange komplekse faktorer, der er afgørende for, at kroppen regerer med stress-symptomer.
Symptomer på stress:
Der er mange forskellige symptomer, for eksempel
Når kroppen i længere tid, har været overbelastet og brugt mere energi end den har til rådighed, sker det komplekse og vidtrækkende ændringer i hjernen, som viser sig ved:
Følelsesmæssigt er stresstilstanden ledsaget af:
Der er ofte manglende selverkendelse og kontakt med sin krop, idet kroppen er i overlevelsesmode under stress. Det gør, at stress oftest ikke erkendes før konsekvenserne, er blevet store og familie og pårørende anbefaler, at der må søges psykologhjælp.
Tryk her for kontakt og booking af samtale
Behandling af stress:
Det er vigtigt at få behandling for stress. Når vi over en lang periode har overhørt de signaler, som kroppen har sendt os, med henblik på at få os til at stoppe op og ændre kurs, siger den til sidst fra og brænder sammen. Det er en helt naturlig mekanisme, som tvinger os til at stoppe op og for manges vedkommende blive behandlet for stress hos en psykolog.
Behandlingen består i at skabe åndehuller og genfinde balancen i hverdagen. Fokus er på at skabe ro og balance i kroppen, således, at den igen får adgang til de funktioner, den har lukket ned for.
Depression er en sinslidelse, som er meget ubehagelig for den depressionsramte og dennes familie. Lidelsen kan nedsætte livskvaliteten væsentligt og være invaliderende for familielivet, lysten til at være sammen med andre og i forhold til arbejdslivet. Aktiviteter og sociale relationer, der før gav livsglæde og energi bliver uendelig ligegyldige og tomme.
Symptomer på depression:
Der skelnes mellem let-, moderat-, og til svær depression og symptomerne skal have stået på i mindst to sammenhængende uger, før det kan karakteriseres som en egentlig depression, som kræver behandling hos psykolog.
Tryk her for kontakt og booking af samtale
Hvorfor får man depression?
Mange med depression har lagt mærke til et familiemønster med depression. Det diskuteres meget om depression skyldes arv eller miljø. Det kan være svært at komme med et endegyldigt svar i forhold til om man har ”adopteret” et depressivt reaktionsmønster fra sine forældre eller/ og om man er genetisk disponeret.
Biologiske forhold, der kan føre til depression:
Ydre faktorer, der kan føre til depression, som er behandlingskrævende:
Man skal ikke forveksle almindelige stemningsudsving med depression. Det er helt normalt at føle sig trist og være ked af det i perioder.
Tryk her for kontakt og booking af samtale
Hvordan kan en psykolog hjælpe dig med behandling af en depression?
Det er vigtigt at behandle en depression. Dels fordi den sjældent går over af sig selv, dels pga. dens invaliderende karakter og dels fordi en depression kan udvikle sig i styrke. Selvmordstanker ses ofte gå hånd i hånd med depressionen og skal tages meget alvorligt.
Hvem får depression?
Depression er en af de almindeligste sindslidelser. Omkring 10% af os vil på et tidspunkt i livet rammes af en depression.
Kan du genkende dig i ovenstående symptombillede? Så lad mig hjælpe hjælpe og guide dig tilbage på sporet.